Bortløbne kæledyr​

​Kat

Hvis man finder en herreløs kat er det vigtigt først at finde ud af om, den er herreløs. For det første er mange katte øretatoverede. Hvis den ikke kan læses i det ene øre, kan den ofte læses i det andet, hvor den er modsat vendt. Øretatoveringen kan være registreret i ”Dansk Katteregister” eller ”Det Danske Katteregister”. De fleste huskatte er registreret i ”Det Danske Katteregister”, mens det mest er racekatte, der er registreret i ”Dansk Katteregister”, men det er vigtigt at kontrollere begge. Enkelte katte er kun chipmærket. Vi kan hjælpe med at aflæse chippen.

Mange katte strejfer, men er tilknyttet en ejer. Hvis man begynder at stille foder ud, påtager man sig også ansvaret for denne kat, fordi den så knytter sig til det nye sted. En udsultet kat skal selvfølgelig have hjælp, men med en velnæret kat, er det vigtigt at holde øje med om, den bliver passet et andet sted. Man kan eventuelt sætte opslag med foto op i Dagligvarebutikker og på telefonpæle i nærområdet for at finde frem til ejeren.

Hvis det drejer sig om herreløse og vilde katte, kan den lokale formand for Kattens Værn kontaktes. Kattens Værn kan hjælpe med indfangning.

Hund

Alle hunde skal i dag ved lov være chipmærket og gå med læseligt navneskilt med ejerens oplysninger. Man kan risikere at hunden bakker ud af halsbåndet eller løber bort hjemmefra uden sit navneskilt. Dette er specielt et problem op til nytår, hvor vores kæledyr kan være meget skræmte.

Dyrlægen kan med sin chipaflæser hjælpe med at aflæse chippen og slå hundens oplysninger op i Dansk Hunderegister. Politiet kan også hjælpe, men vær opmærksom på, at hunden kan havne i pension for ejers regning.

Dyrehospitalerne

​​​Dyrehospitalerne er ISO -9001 certificerede (medlem af ISO-dyrlægen), og er derfor underkastet løbende tilsyn af Force certification / Danak, der ved gennemgang af arbejdsgange, kompetenceplaner, indretning, kalibrering af udstyr og hygiejne sikrer at undersøgelse og behandling foregår på et højt fagligt niveau.

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​​​Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 89 anmeldelser på​ Facebook

Hvem er vi​

​Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg I/S

CVR: 17231308

FIND VEJ

Sundsnæs 8, 6300 Gråsten​

Kirke Allé 10, 6400 Sønderborg

ÅBNINGSTIDER

Gråsten >

Sønderborg >