​Vævsprøver

Mikroskopi

Vores laboratorier i begge afdelinger inkluderer mikroskoper, så vi selv kan undersøge prøver. Disse inkluderer øresmear, hudskrab, prøver fra forskellige knuder, undersøgelse i forbindelse med løbetid / parring mm.

Løbetidsbestemmelse på hunde

Ved en parring i udlandet eller hvis man ønsker at kende mere eksakt fødselstidspunkt, kan der laves løbetidsbestemmelse. Hvis det mest optimale parringstidspunkt skal findes, er det en del af undersøgelsen, at der tages et smear fra skeden. Her kan man se på cellerne om hunden er ved at være klar til at blive parret. Vi kigger på cellernes udseende og indhold af kerne. Herved kan også ses, om hunden er over østrus og parring derved er for sent. Denne undersøgelse kan ikke stå alene, hvis det mest optimale parringstidspunkt skal findes. I dette tilfælde skal der samtidigt laves progesteron måling, som undersøges via blodprøve.

Vurdering af celler fra skrab og svulster m.m.

Vi bruger meget vores eget laboratorie, for at få et indtryk af hvad årsagen er til diverse knuder. Er det eksempelvis en infektion eller en fedtknude, er det sjældent nødvendigt at indsende prøver. Hvis ikke vi selv ud fra mikroskopet kan finde en diagnose, vælges ofte at indsende prøver til eksperter i netop det område.

Når vi har en hund inde med hudlidelse, kan det være en led i at finde årsagen at lave en tape-test eller et skrab. Her undersøges for svampe, bakterier og infektionsceller. Skrab kan også bruges til at undersøge for hårsækmider og skab.

Dyrehospitalerne

​​​Dyrehospitalerne er ISO -9001 certificerede (medlem af ISO-dyrlægen), og er derfor underkastet løbende tilsyn af Force certification / Danak, der ved gennemgang af arbejdsgange, kompetenceplaner, indretning, kalibrering af udstyr og hygiejne sikrer at undersøgelse og behandling foregår på et højt fagligt niveau.

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​​​Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 89 anmeldelser på​ Facebook

Hvem er vi​

​Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg I/S

CVR: 17231308

FIND VEJ

Sundsnæs 8, 6300 Gråsten​

Kirke Allé 10, 6400 Sønderborg

ÅBNINGSTIDER

Gråsten >

Sønderborg >