​Der er en tendens til, at månedens patient altid bliver en sjælden – gerne lidt eksotisk patient. Derfor er det et bevidst valg, at denne måneds patient bliver en ganske almindelig sterilisation, på en ganske almindelig hund en ganske almindelig torsdag i Sønderborg.

Freya en 5 årig labradorblanding er begyndt at blive såkaldt pseudodrægtig. Dette er en tilstand en del tævehunde kommer i ca. 2 måneder efter endt løbetid. De bliver ofte rastløse, har varierende appetit, piber meget og nogle får mælk i mælkekirtlerne og der kan ses redebygningsadfærd samt hvalpeplejeadfærd overfor bamser, sko mv (– mange ting kan bruges til dette formål). Hvis hunden havde boet i en stor flok, ville den kunne fungere som reservemor for evt. moderløse hvalpe, men under de forhold vi oftest har hunde på, er der ikke så mange moderløse hvalpe i nærheden og det bliver en stressende tid for hund såvel som ejer.

Dette var for Freyas ejer baggrunden for at vælge sterilisation. Nogle tæver får genstridig pels og ofte en stor appetit med tendens til fedme efter sterilisation. Omvendt fjernes risikoen for livmoderbetændelse og risikoen for kræftknuder i mælkekirtlerne falder ligeledes – dog mest markant, hvis sterilisation foretages før første løbetid.

Freya mødte fastet op på hospitalet fra morgenstunden. Meget stresset og utryg – så det var planen, at hendes ejer skulle blive indtil Freya var helt bedøvet.

Når hunde er meget nervøse, skal der stor dosis medicin til, før de sover . Så efter en lang ventetid lykkedes det omsider, at få Freya til at sove så meget, at vi kunne få en veneport i benet på hende og efterfølgende få hende i fuldnarkose med ilt, overvågning , varmepuder og væskebehandling for at sikre normal gennemstrømning af nyrerne under narkosen. Indtil dette punkt havde Freya haft sin ejer i tryg nærhed, men nu kunne vi sende ejeren hjem og koncentrere os om Freya, der sov trygt og intet registrerede.

Operationen gik fint – selvom Freya lå meget svingende i narkosen og var svær at justere. Æggestokke og livmoder blev fjernet og med efterfølgende broderi af operationssåret på maven, kunne vi vække Freya igen. Netop pga. hundens nervøsitet var vi så heldige, at Freyas ejer kunne kaldes ind for at sidde med hende under opvågningen. Dette er selvfølgelig ikke altid muligt og absolut ikke nødvendigt – men for Freya var det den helt rigtige fremgangsmåde.

Iført bodystocking, der forhindrer, at hunden slikker i såret, blev Freya sendt hjem med smertestillende medicin og overvågning resten af dagen og allerede dagen derpå, var hun kommet sig rigtigt fint og i klar bedring.

Dyrehospitalerne

​​​Dyrehospitalerne er ISO -9001 certificerede (medlem af ISO-dyrlægen), og er derfor underkastet løbende tilsyn af Force certification / Danak, der ved gennemgang af arbejdsgange, kompetenceplaner, indretning, kalibrering af udstyr og hygiejne sikrer at undersøgelse og behandling foregår på et højt fagligt niveau.

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​​​Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 89 anmeldelser på​ Facebook

Hvem er vi​

​Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg I/S

CVR: 17231308

FIND VEJ

Sundsnæs 8, 6300 Gråsten​

Kirke Allé 10, 6400 Sønderborg

ÅBNINGSTIDER

Gråsten >

Sønderborg >