​Månedens patient august 2017

Buckis er en lille 2 år gammel fransk bulldog, der i hele sit korte liv har lidt af det man kalder ” Brachiocephalt syndrom”.

Dette syndrom kan omfatte:

1.forsnævrede næsebor

2.for lang og for tyk blød gane

3.abnorm stor og lang tunge

4.misdannelse af luftrørets bruskringe

5.udkrængning af stemmesækkene

6.for stor og fremstående næsefold

7.Problemer med kroniske opkastninger

Mange ”brachiocephale ” racer dvs. hunden med kort snude, f.eks. fransk og engelsk bulldog, mops og lignende, lider i varierende grad under en eller flere af disse ”misdannelser”.

Hos Buckis var der tale om forsnævrede næsebor og for lang og tyk blød gane. Dette bevirkede at han havde svært ved at trække vejret normalt: han snorkede og kunne ikke trække vejret gennem næsen. Derudover havde han problemer med opkastninger som en følge af syndromet.

Den 27. august blev han opereret og fik fjernet en del af sin bløde gane og åbnet næseborene.

Han har nu fået fjernet stingene i næseborene og har det bedre end nogensinde: Han snorker ikke mere, kan trække vejret gennem næsen og hans opkastninger er aftaget så meget, at han ikke behøver kvalmestillende medicin længere!

Den fulde effekt af operationerne kan først spores efter 3-4 uger, da stingene i ganen først er forsvundet på det tidspunkt og arvævene er blevet mindre.

Dyrehospitalerne

​​​Dyrehospitalerne er ISO -9001 certificerede (medlem af ISO-dyrlægen), og er derfor underkastet løbende tilsyn af Force certification / Danak, der ved gennemgang af arbejdsgange, kompetenceplaner, indretning, kalibrering af udstyr og hygiejne sikrer at undersøgelse og behandling foregår på et højt fagligt niveau.

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​​​Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 89 anmeldelser på​ Facebook

Hvem er vi​

​Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg I/S

CVR: 17231308

FIND VEJ

Sundsnæs 8, 6300 Gråsten​

Kirke Allé 10, 6400 Sønderborg

ÅBNINGSTIDER

Gråsten >

Sønderborg >