​Desværre er dyrlægens egen hund ikke sikret imod sygdom.

Felix – den 11 årige irske setter – trofast klinikhund gennem mange år begyndt for nylig at småhoste. Det høje energiniveau, der kendetegner en setter var absolut intakt – men de små lejlighedsvise host generede hans ejer. Der blev samlet afføringsprøver 3 sammenhængende dage – og en undersøgelse for hjerte/lungeorm blev gennemført. Ganske rigtigt: prøven var positiv, Felix var smittet. Den parasit, der for 20 år siden nærmest kun var at finde i Bernstorff Parken nord for København, findes desværre ( – men forventeligt ) - nu i hele landet.

Hjerte-/lungeorm, der kan give symptomer fra mild hoste til kramper/hjerneblødning er indlysende nok ikke én, man skal overse. Smittevejen mellem hunde /ræve sker via en mellemvært – en snegl, der optager parasitten fra afføringen fra hund/ræv. I sneglen udvikler parasitten sig, og bliver dernæst afsat med snegleslim på steder, hvor sneglen kommer frem. Alle hunde, der slikker på /spiser græs vil derfor være i risiko for at blive smittet med parasitten.

Alle hunde er derfor i risiko for smitte – og som hundeejer, er det derfor vigtigt, at være opmærksom på disse symptomer, hvor de vigtigste er hoste, nedsat præstation og øget blødningstendens.

Hvad så med behandlingen?

Parasitten er relativt nem at behandle, men det afgørende for prognosen er, at sygdommen påvises i tide. Både pour-on pipetter til nakken og tabletter kan anvendes – og som oftest med god effekt.

Hvorfor så ikke behandle rent forebyggende, når der tydeligvis er en smitterisiko ?

Som med meget anden medicin er man bange for udviklingen af resistens hos parasitterne, så derfor forsøger man at begrænse brugen af medicin til de syge dyr.

Efter endt behandling er Felix sig selv igen – hosten er forsvundet – men som ejer, er man lidt mere opmærksom på host fremadrettet

Dyrehospitalerne

​​​Dyrehospitalerne er ISO -9001 certificerede (medlem af ISO-dyrlægen), og er derfor underkastet løbende tilsyn af Force certification / Danak, der ved gennemgang af arbejdsgange, kompetenceplaner, indretning, kalibrering af udstyr og hygiejne sikrer at undersøgelse og behandling foregår på et højt fagligt niveau.

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​​​Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 89 anmeldelser på​ Facebook

Hvem er vi​

​Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg I/S

CVR: 17231308

FIND VEJ

Sundsnæs 8, 6300 Gråsten​

Kirke Allé 10, 6400 Sønderborg

ÅBNINGSTIDER

Gråsten >

Sønderborg >