​Hunden med bamsen i tarmen

Balto er en 6mdr gammel labrador, som normalt er meget kvik og glad, men da han kommer ind til os, har han været sløv i 5 dage og næsten ingenting spist. 

Han har været ved en anden dyreklinik af flere omgange. Han har fået kvalmestillende for at hjælpe på appetitten og hjælpe mod hans opkast, men han vil fortsat ingenting spise og får det ikke bedre.

Allerede ved den kliniske undersøgelse mistænkes han for at have spist et fremmedlegeme, da han virker øm forrest i bughulen. Han får taget et røntgenbillede, der viser meget luftudspilede tarme, som igen kan være tegn på fremmedlegeme i tarmen, men fremmedlegemet er ikke direkte synligt på røntgenbilledet.

Da der nu er gået mange dage og fremmedlegeme mistænkes, vælger vi for en sikkerheds skyld at åbne op til bughulen og kigge – kaldet en ekskplorativ laparotomi. 

Dette vælges i samråd med ejer, som nu er meget bekymret for sin hund, og vi er bekymrede for, at der kan gå hul på tarmen. Ganske rigtigt midt på tyndtarmen findes et område, hvor tarmen er både udspilet og mørkeblå pga. afklemning af blodtilførslen. Hele dette område af dødt tarm fjernes og tarmen syes sammen igen. Indholdet undersøges bagefter og viser sig at være hovedet af en bamse.

Det er fortsat et mysterium, hvor og hvordan Balto fik fat i bamsen, men specielt unge hunde er mere udsat for at ville sluge fremmedlegemer.

Baltos ejere er meget glade for at have ham tilbage frisk og frejdig.

Dyrehospitalerne

​​​Dyrehospitalerne er ISO -9001 certificerede (medlem af ISO-dyrlægen), og er derfor underkastet løbende tilsyn af Force certification / Danak, der ved gennemgang af arbejdsgange, kompetenceplaner, indretning, kalibrering af udstyr og hygiejne sikrer at undersøgelse og behandling foregår på et højt fagligt niveau.

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​​​Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 89 anmeldelser på​ Facebook

Hvem er vi​

​Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg I/S

CVR: 17231308

FIND VEJ

Sundsnæs 8, 6300 Gråsten​

Kirke Allé 10, 6400 Sønderborg

ÅBNINGSTIDER

Gråsten >

Sønderborg >