​Historien om Mr. Greys ører.

Dette er historien om katten Mr. Grey, der sammen med sin søster Miss Grey havde fået øremider og blev behandlet efter forskrifterne med antiparasitære pipetter i nakken og jævnlig rensning af ørerne. Da miderne var ved at være væk, fik Mr. Grey et nyt kløende udslæt i sine ører. Han blev undersøgt igen, og vi antog, at han havde fået en irritationsreaktion mod ørerensevæsken, og al ørerensning blev stoppet. I stedet blev han behandlet med en lindrende spray, der hjalp mod kløen og irritationen i ørene. Men kun kortvarigt. Udslættet tog til igen med rødme, kløe, knopper og skorper i ørerne, og det stod nu klart, at der var noget andet og mere galt end blot eftervirkninger af øremider og irritation. Vi lagde Mr. Grey i narkose og udtog biopsier (vævsprøver) af forandringerne på ørerne, og satte ham straks derefter i behandling med binyrebarkhormon pga. mistanke om autoimmun hudlidelse, dvs. en lidelse hvor kattens immunsystem fejlagtigt reagerer på kroppens egne celler og væv med slemme blæredannelser og sår i huden til følge. Svaret på prøverne tikkede ind 1uge senere, og mistanken viste sig at holde stik. Mr. Grey havde fået en autoimmun lidelse, såkaldt pemphigus foliaceus (der findes intet dansk navn for det), der regnes for at være en livslang tilstand, som man ikke kan kurere men holde under kontrol med passende mængder binyrebarkhormon. Han fortsatte behandlingen, i starten med høje doser, og så snart bedringen indtrådte, blev medicindosis trappet ned, sådan at han i dag klarer sig på en forholdsvis lav dosis hver anden dag.

Behandling med binyrebarkhormoner over lang tid kan medføre en del bivirkninger, eksempelvis leverpåvirkning og sukkersyge, men i tilfælde som dette kan de ikke undværes. Mr. Grey fik efter ½ års behandling taget en blodprøve for at tjekke bl.a. levertal og blodsukker, men alt var heldigvis i orden. Han skal nu komme til kontrol ca. hvert halve år for at vurdere om lidelsen stadig er under kontrol, og om der evt. er opstået tegn på bivirkninger. Dette er først og fremmest for kattens skyld, sådan at vi hele tiden kan give den optimale behandling og justere medicindosis efter behov. Men det er også for at overholde lovgivningen på området, der foreskriver, at patienter med kroniske lidelser skal komme til jævnlige kontroller, inden der kan udskrives medicin til langtidsbehandling.

Dyrehospitalerne

​​​Dyrehospitalerne er ISO -9001 certificerede (medlem af ISO-dyrlægen), og er derfor underkastet løbende tilsyn af Force certification / Danak, der ved gennemgang af arbejdsgange, kompetenceplaner, indretning, kalibrering af udstyr og hygiejne sikrer at undersøgelse og behandling foregår på et højt fagligt niveau.

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​​​Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 89 anmeldelser på​ Facebook

Hvem er vi​

​Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg I/S

CVR: 17231308

FIND VEJ

Sundsnæs 8, 6300 Gråsten​

Kirke Allé 10, 6400 Sønderborg

ÅBNINGSTIDER

Gråsten >

Sønderborg >