Sjælden knoglevækstlidelse ved unghund – Hypertrofisk osteodystrofi

Frankie er en dejlig Bullmastiff med godt humør, der i 5mdr’s alderen udvikler halthed og ømhed på højre forben, hvor hans familie reagerer og bringer ham til dyrlæge i vagten. Det viser sig, at han er symmetrisk øm på begge forben ved vækstlinierne i de lange rørknogler, men kun tydeligt halt på højre forben og han har feber. Der vækkes allerede en mistanke om en knoglevækst-lidelse, som kan give voldsomme tilbagevendende smerter i hele vækstperioden.

Diagnosen ’Hypertrofisk osteodystrofi’ bekræftes, da vi tager røntgen og igen ved indsendelse af røntgenbillederne til en knoglespecialist. Det er en lidelse, som opstår ved store- og giganthunderacer i voksealderen. Man kender endnu ikke årsagen, men den kan i enkelte tilfælde medføre for tidlig sammenvoksning af vækstlinier og dermed angulære deformiteter, hvor knoglerne vokser skævt.

Frankie fik det hurtigt bedre over nogle dage og er nu i fuldt vigør igen. Han kan få tilbagefald, hvilket vi sammen med hans familie er meget opmærksomme på. Han må ikke vokse for hurtigt, fordi det kan forværre situationen, så han kommer jævnligt til kontrolvejninger og Frankies humør fejler bestemt ikke noget mere.

Hypertrofisk osteodystrofi er en sjælden lidelse med ukendt årsag, men der ses ikke sjældent vækstlidelser hos hunde, som kan relateres til enten fodring eller traumer, da vækstlinierne kan være påvirkelige. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i fodring af den hunderace, man holder eller ønsker at holde.

Dyrehospitalerne

​​​Dyrehospitalerne er ISO -9001 certificerede (medlem af ISO-dyrlægen), og er derfor underkastet løbende tilsyn af Force certification / Danak, der ved gennemgang af arbejdsgange, kompetenceplaner, indretning, kalibrering af udstyr og hygiejne sikrer at undersøgelse og behandling foregår på et højt fagligt niveau.

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​​​Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 89 anmeldelser på​ Facebook

Hvem er vi​

​Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg I/S

CVR: 17231308

FIND VEJ

Sundsnæs 8, 6300 Gråsten​

Kirke Allé 10, 6400 Sønderborg

ÅBNINGSTIDER

Gråsten >

Sønderborg >