​Måneden patient november 2015, Cleo 60755

Livmoderbetændelse

-en almindelig lidelse for intakte tævehunde

Cleo er en ’snart’ 4 år gammel engelsk bulldog, som lige har fået nyt hjem. For 3 uger siden kom hun i løbetid, hvor hanhunden var interesseret i hende. Cleos nye ejer undrer sig over, at hun er begyndt at drikke mere, tisse i sin kurv og vil generelt helst ikke ud af kurven.

Ved ankomst i klinikken er hun kvikket lidt op, som mange hunde gør, når de kommer, hvor der er nye dufte, men hun mister hurtigt energien igen. Ved den kliniske undersøgelse føles hun udspilet i bugen og har feber. Det mistænkes hurtigt, at hun har en lukket livmoderbetændelse, da der ikke kommer noget flåd fra skeden. En lukket livmoderbetændelse kan lettere sprænge end én, der er åben, hvor pusset flyder ud. Hvis en livmoderbetændelse sprænger, medfører det bughindebetændelse og det kan desværre gå rigtig stærkt og have døden til følge.

Man kan forsøge sig med hormon- og antibiotikabehandling, men det er ofte ikke tilstrækkeligt, så hunhunden kan få en ny livmoderbetændelse umiddelbart efter eller ved næste løbetid. Hormonet holder livmoderhalsen åben, så pusset kan komme ud, mens antibiotikaen behandler infektionen. Hormonbehandling er en ikke helt billig løsning, og man skal være forberedt på at der løber pus ud indenfor, så de fleste vælger operation.

Cleos nye ejer valgte da også operation, hvor både den betændte livmoder og æggestokkene fjernes, hvorfor det heller ikke er muligt at få hvalpe bagefter.

Både Cleo og Cleos nye ejer er meget glade for at operationen gik godt og Cleo har det godt i dag.

Alle hundeejere med intakte hunhunde (ikke steriliserede) anbefales at holde godt øje med om løbetider forløber normalt specielt des ældre hunhunden bliver – risikoen for livmoderbetændelse stiger nemlig med alderen. Andre symptomer kan være øget drikkelyst og urinering, flåd fra skeden, ildelugt, løbetid indenfor de sidste par måneder, manglende ædelyst, hvis hunden er nedstemt m.m.

Dyrehospitalerne

​​​Dyrehospitalerne er ISO -9001 certificerede (medlem af ISO-dyrlægen), og er derfor underkastet løbende tilsyn af Force certification / Danak, der ved gennemgang af arbejdsgange, kompetenceplaner, indretning, kalibrering af udstyr og hygiejne sikrer at undersøgelse og behandling foregår på et højt fagligt niveau.

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​​​Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 89 anmeldelser på​ Facebook

Hvem er vi​

​Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg I/S

CVR: 17231308

FIND VEJ

Sundsnæs 8, 6300 Gråsten​

Kirke Allé 10, 6400 Sønderborg

ÅBNINGSTIDER

Gråsten >

Sønderborg >