​Dyrlæge Gunvor Vibe

Uddannet i 1977

Ph.D i luftvejslidelser hos heste herunder kikkertundersøgelser af luftevejene i 1980.

Assistent ved Dyrehospitalet i København med hospitalsvagter - mindre husdyr fra 1980 til 1984.

Vikar ved Den Kgl. Veterinær – og Landbohøjskole Ambulatorisk klinik med vagter i den udkørende hestepraksis fra 1984 til 1986.

Adjunkt ved Hospital for mindre husdyrs Sygdomme med speciale i mave-tarmlidelser herunder kikkertundersøgelser samt oplæring i alle former for kirurgiske indgreb hos hund og kat fra 1986 – 1990.

Lektor samme sted med samme speciale fra 1990 -1998. Undervisning af kommende dyrlæger i såvel medicinske som kirurgiske lidelser.

Fra 1998-2015 medejer af Dyrehospitalerne Gråsten og Sønderborg. Fra 2015 - Seniorassistent,  med speciale i mave-tarmlidelser og med alle typer af kirurgiske indgreb hos hund og kat foruden almindelige medicinske udredninger. Er med i vores vagtordning der for øjeblikket er 6 skiftet.

Gift med Erik, der er oversætter af børnebøger og pensioneret kriminalbetjent.

Vi har 4 voksne børn.

Siden 2008 har vi boet på en nedlagt landejendom vest for Gråsten, hvor vi har 4 heste, gotlandske pelsfår, 2 islandske fårehunde, 2 huskatte og høns.

Vi nyder at ride skovture på vores Quarterheste, der rides på en særlig ”hestevenlig” måde – kaldet Westernridning - hvor man rider med lange tøjler og primært styrer hesten med sæde og ben.

Fårene klipper vi og ulden er vi begyndt at spinde.

Hundene er ikke så gode til at drive får, som vi kunne ønske, men det er alle tiders familiehunde.

Kattene fanger mus og hønsene lægger æg.

Vi lever med andre ord det ideelle aktive landliv !

Dyrehospitalerne

​​​Dyrehospitalerne er ISO -9001 certificerede (medlem af ISO-dyrlægen), og er derfor underkastet løbende tilsyn af Force certification / Danak, der ved gennemgang af arbejdsgange, kompetenceplaner, indretning, kalibrering af udstyr og hygiejne sikrer at undersøgelse og behandling foregår på et højt fagligt niveau.

✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​​​Vurderet 4,7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 89 anmeldelser på​ Facebook

Hvem er vi​

​Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg I/S

CVR: 17231308

FIND VEJ

Sundsnæs 8, 6300 Gråsten​

Kirke Allé 10, 6400 Sønderborg

ÅBNINGSTIDER

Gråsten >

Sønderborg >