Mikroskopi
Vores laboratorier i begge afdelinger inkluderer mikroskoper, så vi selv kan undersøge prøver. Disse inkluderer øresmear, hudskrab, prøver fra forskellige knuder, undersøgelse i forbindelse med løbetid / parring mm.
Løbetidsbestemmelse på hunde
Ved en parring i udlandet eller hvis man ønsker at kende mere eksakt fødselstidspunkt, kan der laves løbetidsbestemmelse. Hvis det mest optimale parringstidspunkt skal findes, er det en del af undersøgelsen, at der tages et smear fra skeden.
Her kan man se på cellerne om hunden er ved at være klar til at blive parret. Vi kigger på cellernes udseende og indhold af kerne. Herved kan også ses, om hunden er over østrus og parring derved er for sent.
Denne undersøgelse kan ikke stå alene, hvis det mest optimale parringstidspunkt skal findes. I dette tilfælde skal der samtidigt laves progesteron måling, som undersøges via blodprøve.